|
Expo 2005 i Aichi
Efter at have set 3 verdensudstillinger, begynder man at forstå en lille smule af det store apparat, der skal til, for at få sådan en begivenhed op at stå.
Der er rigtigt mange lighedspunkter, men også variationer, der gøre hver verdensudstilling unik.
Denne verdensudstilling er fundamentalt forskellig fra den tyske og portugisiske ved, at den ligger på et helt andet kontinent. Samtidigt er værtslandet så stort, at man faktisk kan hente store dele af sit publikum hjemme. Hvorimod både Portugal og Tyskland var afhængige af besøgende fra hele Europa.
Verdensudstillingen i Nagoya har væsentligt flere shows end de to andre. Dels gør man brug af mange skuespillere, dels benytter man sig af en hel del multimedia. I starten mente vi, at det klart måtte være et Japansk fænomen, men ved nærmere eftertanke skyldes det måske en mere generel udvikling i udstillingsverdenen. Vi vil gerne bruge mange medieteknikker samtidigt med at vi putter handlingen ind i en fortællende ramme.
|
|
|
Naturens visdom som tema
Temaet for Verdensudstillingen i Nagoya er ”Learn from Natures Wisdom”.
Et tema, der kan bruges på meget forskellig måde. I den franske pavillon bliver det brugt til at løfte pegefingre og samtidigt idealisere den franske indsats mod fattigdom, forurening mm.
Andre pavilloner vælger at fokusere på et mere naturvidenskablig indhold.
Målgruppen
En verdensudstilling skal selvfølgeligt ramme bredt. Dels er der et stort potentiale blandt et almindeligt familiepublikum. Dels er der mulighed for at profilere sig overfor et internationalt publikum af forretningsrejsende. Det afspejler sig meget tydeligt i måden at angribe emnet. Temapavillonerne laver brede tematiserede udstillinger, hvorimod de nationale pavilloner ret tydeligt vælger enten at gå efter potentielle turister eller afsætning af industri til det Japanske/Asiatiske marked. Eksempelvis profilerer den Østrigske og den Svejstiske pavillon deres lande, som gode turistmål. Hvorimod den Danske Pavillon helt klart har valgt at profilere nogle få danske virksomheder.
Flow
En af de mest afgørende problematikker ved verdensudstillinger er køerne. Der skal sluses ufatteligt mange mennesker igennem så mange udstillinger som muligt - på så kort tid som muligt. Det stiller helt klare krav til udformningen af udstillingerne. Vores egen (Experimentariums) ”hands-on” form er nok en af de dårligste former til en sådan udstilling, fordi man opfordrer folk til at lege på ubestemt tid med opstillingerne. Alligevel er der en del interaktive enkeltopstillinger. Langt de fleste pavilloner vælger at arbejde med andre formidlingsformer, eller kombinationer.
Historierne
Det er meget oppe i tiden at indramme en udstilling i en historie af en eller anden art. Og det gik også igen i rigtigt mange pavilloner. Tit og ofte blev historierne fortalt af små behårede væsener, som umiddelbart virkede meget barnlige. Det er muligt at det skyldes dårlige lydgengivelse på engelsk i høretelefonerne. F.eks benyttede flere pavilloner sig af små og store robotter til at give en introduktion til temaet.
Shows
Flere af de store shows er ventetiden værd. Feks er Toyotas opvisning med robottere, dansere mv et fantastisk opbud af tekniske nyskabelser på en scene. Derimod virker Gaspavillonen dilletantisk og gammeldags i sin opbygning med dårligt skuespil på et uforståeligt sprog. Her er der muligvis tale om et kulturelt sammenstød, for showet var på japansk, så man forstod ikke så meget.
En hel del pavilloner benytter sig af 3D-effekter med større eller mindre held. Generelt må man sige, at det sjældent tilfører showet ret meget. Det skulle lige være Japan Rails show om udviklingen af magnet toget.
Liges om ved de Europæiske verdensudstillinger er mange opfindsomme med at projicere et show op på alternative flader og materialer. I den hollandske pavillon består showet af en meget smuk billedekollage på et vandspejl med en kube ovenover. |
|
Skovens barn, kiccoro, og den rare kloge gamle bedstefar Morizo er allesteds nærværende mascotter på EXPO 2005.
Mascotterne findes på 1000 vis af merchandise-ting og dims. Og her som foto-opportunity.
Populær foto-mulighed i den schweiziske pavillon
En af de mange robotter introducerer - på japansk - emnet nanoteknologi. Emnet uddybes efterfølgende i 3D-biografen.
.jpg)
Den hollandske pavillon: Publikum lukkes ind i hold, og mødes af havnemiljø malet på kakler. I rummets midte er et stort kvardratisk vandspejl. Når alle er på plads begynder showet: På vandspejlet projiceres en film om Holland.
|
Rides
Flere af aktiviteterne består af en køretur. Enten i pariserhjul, rutsjebane eller svævebane. Nogle giver først og fremmest oplevelsen af at komme op i højden og overskue hele Expoområdet, mens andre fortæller en tematisk historie undervejs. Her er Børnepavillonen en særlig oplevelse, fordi der er gjort utroligt meget ud af scenografien undervejs, mht til lyssætning og rekvisitter.
|
|
Børnepavillonen: En flot og
stemningsfuld køretur gennem Japan
 Quicktime-film. |
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
 |
Ligesom på verdensudstillingerne i Lissabon og Hannover er der stempel-borde ved udgangen i alle pavilloner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Udstillinger
Der er selvfølgeligt også en hel masse udstillinger. Men pga problemet med flowet er de sjældent opbygget på traditionel vis. Som regel er de fase inddelt, så man bevæger sig fra rum til rum i et styret forløb. Af og til kombinerer man teknikkerne som for eksempel den tyske pavillon, hvor man starter i en rutchebane, der fører publikum hen til en regulær udstilling om bionik.
 |
På samme måde i den Japanske pavillon Nagakute. Her føres publikum, gående eller på rullebånd, igennem en række mindre rum med meget forskellig scenografi. |
Undervejs ser man et meget spektakulært show på indersiden af en stor jordklode om jordens ressourcer, for til sidst at slutte af i et åbent landskab af bambus, med diverse opstillinger og modeller.
Men desværre når man ikke engang at se en brøkdel af udstillingerne på 3 dage. Det er måske i virkelig hemmeligheden. Det får én til at føle at man vandrer rundt i et overflødighedshorn, som man slet ikke kan blive færdig med.
|
|
|
105 deltagende lande