|
Hvordan et svært emne gribes an
|
EXPO-temaet i 2005 er "Learn from Natures Wisdom", drejet i retning af bæredygtig udvikling, hvordan menneske, teknologi og natur kan leve side om side.
Det er tydeligvis et emne, som - da det blev foreslået af værtsnationen Japan - har været svært at argumentere imod...
Hverken for udlandet eller for de store japanske industri-foretagender.
Japan har opbygget en intern stærk selvforståelse omkring bæredygtighed og god omgang med naturen. Men i virkeligheden er de – som meget stor industrination i et lille land med ret få råstoffer – meget råstofforbrugende og bidrager ganske betydeligt til menneskehedens samlede pres på jordens naturgrundlag.
Japan sviner ikke så meget på eget område, men bidrager på verdensplan til store miljømæssige problemer.
I hovedtræk forholder de store tema- og landepavilloner sig til emnet. Det virker nogle steder påklistret og påtvunget. Andre steder lykkes det. Dertil kommer, at man som besøgende europæer ikke "falder for" de samme virkemidler som det store, japanske publikum. Observationer af de japanske besøgende falder ligefor, men vi er som europæere stærkt handicappede, når vi skal "kigge ind i en japaners hoved" p.gr.a. de kulturelle forskelle.
Det er en helt egen historie, at flere store og betydelige pavilloner kun benytter sig af japansk sprog. Det synes vi - som internationale EXPO deltagere - er underligt og forkert. Det gør det selvfølgelig også sværere at bedømme kvaliteten af en sådan japansksproget pavillons formidling.
|
|
|
Omsorg, omtanke og hensyn
På den officielle EXPO-hjemmeside kan man læse følgende om verdensudstillingens logo:
The symbol mark is a call for attention, care, thought, and consideration.
EXPO 2005 is an event with a purpose, and that purpose is embodied in this mark.
In addition to its symbolic meaning, the mark also speaks to people, saying things like, “How do we create a new Earth?” “Look carefully!” and “There’s a problem!”
 Officiel side om logo og logotype
|
|
|
|
|
|
|
Fire vidt forskellige udstillinger over temaet Learn from Natures Wisdom:
Med tysk grundighed
Den tyske pavillon består af to dele: Dels en introduktion til emnet bionik udført som en "ride" i en rutschebane-bil med adstadigt tempo omgivet af projektioner, speak og baggrundslyde. Og dels en (lille smule interaktiv) udstilling om bionik.
Den gode, gamle udstillingsfacon, hvor publikum i eget tempo kan studere og arbejde med de udstillede emner, er ikke benyttet mange steder i de japanske tema-pavilloner.
Men tyskerne viser objekter, valgbare instruktive videoklip og enkelte interaktive opstillinger om bionik:
Luftmodstand (vinger), ultralyd (fosterskanning), lyd (støjbegrænsning), statik (knogler og bærende konstruktioner), vægt (materialer), aerodynamik (dyrehud, flyvemaskiners overflader), velcro (planter) mv.
Tyskerne er meget tro mod udstillingens tema. De viser, at mennesket med stor fordel kan lære af naturen, så de tekniske løsninger kan blive bedre, mere miljøvenlig og smartere.
Vi udstillingsfolk føler os godt tilpas i denne pavillon og bruger megen tid.
I betragtning af den store menneskemængde, som kommer ind med rutschebanen, så er der ikke megen trængsel i udstillingen; japanerne passerer i skridtgang og med høflige sideblikke.
|
|
Rutschebane-turens dramatiske højdepunkt er, når vognen transformeres til en vanddråbe.
Efter "et frit fald" lander vi i Rhinen, og flyder derefter i roligt tempo igennem det tyske landskab. Foto: Pohling / Japan-Photo
Tysk grundforskning på verdensudstilling: Fuglerobotten IGORs basken med vingerne udløses ved tryk på en knap. IGOR er måske modellen for en ny generation af energibesparende flyvemaskiner.
 Den tyske pavillon
|
|
|
En god historie i et barnligt sprog
Mitsubishi-koncernen har valgt at fortælle den rigtig spændende historie om samspillet mellem Månen og Jorden. Hatten af for det.
Der er intet direkte om Mitsubishi i den historie. Rammerne er med naturmaterialer, som gabionsvægge (natursten lagt i bure af jern-net), flis på jorden, flot træ i stolene mv.
Som de fleste tema-pavilloner foregår det i etaper med store grupper af besøgende af gangen. Et ydre intro-område, hvor et par grimme, barnagtige robotter har en dialog (dreng / pige).
Et mellem-område, hvor publikum sætter sig ned og hører om hvordan Månen er skabt og om månens bevægelse omkring Jorden nu og førhen. Vi er udstyret med høre-telefoner med engelsk speak. Også hér er sproget påtaget barnligt – ganske uden respekt for at flertallet af publikum ikke er børn.
|
|
Og endelig den store 3D biografsal med computeranimeret film om hvordan livet måske ville have set ud, hvis Jorden ikke havde haft månen som fast ledsager.
Selv om mine kolleger måske blev frastødt af den barnlige dialog, så vil jeg udtrykke stor respekt for projektet og jeg tror at publikum faktisk fik meget med hjem, der bidrager til deres almene viden og til deres tanker om, hvordan tilsyneladende små ting (som Månen) har stor indflydelse på hvordan livet former sig på Jorden.
Mitsubishi Pavilion @Earth
|
|
|
|
Græsk luftighed
Den græske pavillon er en ”free-flow”-pavillon. Her er vi mere ovre i en klassisk turist-pavillon, men når jeg drister mig til at fremhæve den, er det fordi den fungerer godt og er meget flot.
Grækerne viser deres natur frem, ikke mindst er de vilde bjerge betagende, og de bruger masser af (flot indpakkede) skærme og (færre) projektioner.
Og så har de afbrudt den stramme ganglinie af nogle arenaer, der scenografisk og emnemæssigt inddrager deres flotte, gamle kultur og drager paralleller til deres moderne samfund.
Der er anvendt teater-kulisser og teaterlys, der er plads til at stå, sidde og snakke, og er fine, lokkende udsigter, hvor blikket kan hvile.
|
|
|
|
|
Vi medvirkede alle sammen
Mitsui-Toshiba pavillonen har på en interessant måde sat sig mellem to stole.
De vil gerne vise et meget imponerende computer-animations show, samtidig med at de vil tilpasse sig EXPO-temaet, og giver show’et overskriften “The Earth and the Radiance of Life” (Jorden og livets udstråling).
Publikum deles ind i hold af 20, og vi bliver sluset ind i et modtagelsesrum med fem avancerede fotoapparater.
Her får vi alle optaget et 3D billede af vores hoveder.
Vi får forklaret, at vi hvilke roller vi vil få tildelt i den film, som vi om lidt skulle se, hvor vi selv ville medvirke. Det ville blive en tilfældig tildeling i grupperne ”vismænd/alkymister”, ”piloter”, ”kontrolrumsfolk”, mv. Der var ingen kønsmæssig inddeling. Man fik at vide, at det ikke kunne loves at man ville få en rolle (hvis billedet ikke blev godt) og man kunne også lade være med at få taget et billede.
Mitsui-Toshiba Pavilion
|
|
Så kom vi 20 ind i en biograf, hvor filmen skulle vises. Vi indgik i en handling, hvor vi skulle udføre en mission, der viste sig samtidig at være en slags tidsrejse tilbage til den tid, hvor den gamle planet Jorden var blevet ødelagt af tankeløse mennesker. Kunne vi genetablere livet på denne planet? Men det sjove var jo når vi så os selv i vores roller i filmen. Og det VAR virkelig imponerende:
Hele ansigtet var med i animationen, vi snakkede, smilede, så eftertænksomme ud. Ansigtskuløren var gennemsnits-japansk og vi talte japansk mandligt eller kvindeligt, ganske uanset hvem vi var. Fascinationen ved denne vellykkede teknologi holdt os rigeligt fanget i de 8 minutter, filmen varede. Efter vores (forud bestemte) succes gik vores figurer på linie hen til scenekanten og vinkede til os, og straks efter begyndte væggene til nabobiograferne at synke ned, og vi så nu at vi var 4 biografer i gang samtidig, og alle stod på lærredet og vinkede. Så endte filmen og nu sank lærredet også ned i gulvet og vi så, at vi var 3 scener i gang samtidig, alt imens en jordklode steg op i trekanten imellem os med røg effekter og brusende musik. Så var forestillingen slut.
Flot, imponerende, underholdende og uden nogen reel forbindelse til temaet bæredygtig udvikling. |
|
|
Lykkedes det så?
Det er ikke til at vide, om at arrangørerne af EXPO har haft disse fire forskellige fortolkninger af temaet Learn from Natures Wisdom med i tankerne, da temaet blev fastlagt. Men man kan i hvert fald sige at alle fire beskrevne pavilloner har forsøgt at holde sig indenfor det fastlagte fælles tema. På den måde er de fire pavilloner med til at give det fælles tema kredit.
Andre pavilloner, herunder især lande-pavillonerne, havde helt opgivet at forholde sig til temaet, herunder den fælles nordiske pavillon.
Samlet set er det nok tvivlsomt at tro, at ”Learn from Natures Wisdom” kom til at stå meget stærkt på dette års EXPO. Sådanne temaer har svært ved at ”brænde igennem”, om end det nok lykkedes bedre i Lissabon, hvor temaet var ”The Oceans, a Heritage for the Future og Mankind”. I Portugal lå udstillingsområdet bl.a. langs en stor flod; et autentisk sted hvor mange store ekspeditioner havde startet. |
|
|
|
