EXPOdition 2005

EXPO 2005

Om EXPO 2005

Et svært emne formidles

EXPO-fyrtårne

Science udstillinger

Cosmo Isle Haiku

Science Center Miraikan

Dinosaur FACTory

The National Science Museum

Kunst & design

MIHO

Use it! Dansk design i Tokyo

Nagi-Moca

Virksomhedsbesøg

Toyota: fabrik/ museum

Thehussnedker, Kyoto

Tempelrestaurering

Kokoro: Animerede dinosaurer

Turist i Japan

Festival i Takayama

Japanske tog

Borge og paladser

Mad & drikke

Kolofon


”Use it! Danish Design in Everyday Life”

[21.04.05] Vi er nået til Tokyo - og en mindre delegation tager på udflugt til Dansk Design Centers udstilling ”Use-it”, som er et supplement til den danske deltagelse på Expo 2005 i Aichi.


Udstillingen "Use it" er placeret i en kæmpe hall, hvor der er videre adgang til de 52 etager, som skyskraberen Park Tower tæller.
Park Tower består primært af kontorer samt et stort hotel - altså et rigtig godt valg for en udstilling, hvor der ikke skal betales entré, da der dagligt er meget trafik.


Form ta'r pip fra indhold
Udstillingens rum 5 rum adskilles af brede glasfiberskaller, som giver et meget imponerende og levende udtryk, - og er yderst fleksibelt, når udstillingen skal rejse videre ud i verden.

Når man selv beskæftiger sig med udstillinger er det altid interessant at se andre udstilleres løsninger på diverse detaljer, for selv at lære - og have en fornuftig inddsigt i trends hvad materialer og udtryk angår.

Ialt 90 emner er udstillet i de 5 tematiske rum: Movement creates development, Reflection creates comprehension, Limitation creates innovation, Help creates independence, Dialogue creates inspiration.

Udstillingens rammer er flotte, men også meget heftige. Designet tager pippet fra særligt de mindre udstillede genstande.




Røde elastikker er spændt ud i knæhøjde i "Limitation-rummet". De besøgende fatter ikke pointen: Man skal ind og gå mellem elastikkerne - ikke snige sig udenom!




Her ses en karklud + Kay Bojesens elefant forsvinde i Montana kubens nye design




Dybt pinlige og provokerende kropslyde
skaber fnis og forargelse



Tokyo: Vi besøger det danske supplement til EXPO 2005 - udstillingen "Use it" - i skyskraberen Park Towers hall.



Dansk Design Centers udstilling ”Use it! Danish Design in Everyday Life” er et supplement til udstillingen i den fælles nordiske pavillon på verdensudstillingen EXPO 2005, og vises to steder i Japan i Expo-perioden:

18.04 – 08.05 2005:
Shinjuku Park Tower i Tokyo.

06.– 30.08 2005:
International Design Center NAGOYA

Når EXPO 2005 lukker i september '05 rejser udstillingen rundt i verden.
I sommeren 2006 bliver det muligt at se - eller gense - udstillingen på Dansk Design Center i København.

Læs pressemeddelelse fra
Dansk Design Center





De udspændte elastiksnore, som udgør et åbent net i knæhøjde i rummet “Limitation creates innovation”, opfattes af publikum som “adgang forbudt”. Faktisk er elastik-nettet en måde at give beskueren et handicap, når man færdes på tværs i rummet.
Vi lister - ligesom de øvrige besøgende - langs væggene, og fatter først pointen, da vi læser om den efter besøget.


Prut, host, bøvs!
Og så til den virkelig underholdende del af udstillingen: En række mannequinner iklædt modetøj er udstyrede med kropslyde.
Nu og da hoster, bøvser, prutter og gaber de. Og da japanere er et meget blufærdigt folkefærd, der meget nødigt udbasunerer disse lyde, er dette en - for os - ret sjov detalje.

Siddende i en række danske designstole iagttager vi mannequiner og de forbipasserende, - mest japanske mænd i jakkesæt, som har ærinde i denne skyskraber. Og det er en oplevelse at se folks overraskelse/ forargelse over lydene.
Nogle er ellers på vej til at studere det udstillede tøj, men vælger hastigt at gå videre efter en stor bøvs. Andre passerer i egne tanker forbi udstillingen, og prøver ubeset at finde “denne synder”, som står bag prutten.

Et par teenagere har taget plads på en trappe, hvor de sidder højt fnisende over folks reaktioner, eller mangel på samme!

Det er tankevækkende, at danskere kommer på besøg i Japan med en udstilling indeholdende denne gimmick af grænseoverskridende kropslyde.
På mange japanske toiletter findes en kontakt, hvor den besøgende/ besørgende kan aktivere lyden af et gammeldags højtskyls-toilet.
Det kunstige toiletskyl skal overdøve og kamouflere de meget private og yderst pinlige lyde, som kan opstå i forbindelse med et toiletbesøg.