|
I den store Ueno park, sammen med adskillige andre store museer og Tokyos zoologiske have, ligger Naturhistorisk Museum med den helt nye tilbygning i 6 etager. Et kompleks der i sig selv vil tage mindst en uge at udforske, men som der desværre kun er afsat en søndag til, og det oven i købet en dag hvor de netop har åbnet en ny særudstilling om fuglenes udvikling tilbage fra dinosauerne. Et meget stort tilløbsstykke, hvilket igen betød enorme køer. Heldigvis har vi vores aftaler på plads, så vi bare kan gå udenom og ind.
Temaernes opbygning
For ikke at gøre besøget for overfladisk på grund af den korte tid og de mange mennesker, koncentrerer vi os primært om 2 etager:
3 sal: Verdens dyr
2 sal: Tenologiens udvikling
Men museet er absolut et yderligere grundigt besøg værd.

Opstilling med insektlyde

|
|

Skovbunden undersøges via den interaktive bog med zoomskærm og indstøbte blade og insekter
Flow i huset
Adgangen til de enkelte udstillinger sker via den centrale indgangshal med rulletrapper, hvor publikum hurtigt transporteres imellem etagerne.
Den eneste undtagelse er adgangen til det store særudstillingsområde, der har helt sin egen indgang, hvilket er en stor fordel ved med det meget store besøgstal.

Demobokse og baggrundsmateriale
Adskilte stemninger
I de to udstillinger på 2 og 3 sal er der en klar opdeling i to oplevelsesmåder. Et meget interaktivt adgangsområde primært henvendt til skoler og børnefamilier, og så den scenografisk flot opsatte tur omkring genstandene stort set uden anden interaktivitet end de trykfølsomme infoskærme.
Stemningerne i museets afdelinger er mærkbart forskellige. Det første rum summer af mange børn og stort aktivitetsiniveau, her skal man gå på opdagelse. Det næste rum er stort, enkelt og roligt, mere til fordybelse og æstetisk nydelse.

Gennemført smuk piktogramserie i hele museet
The National Science Museum
7-20 Ueno Park, Taito-ku,
Tokyo 110-8718
JAPAN
|