Samlehallen (assembly plant)
Vores guide fremhæver at på Toyota bruger de ”kanban-systemet”, dvs. at komponenter leveres just in-time i de rette mængder. Man ligger ikke inde med store varelagre.

Karosseriet er forsynet med en "remote digital signatur" (og arbejdsseddel), så maskiner og mænd ved nøjagtig hvad der skal laves.
Hver arbejder bruger måske 30 - 45 sekunder på hver bil. Guiden fremhæver at ”man and machine work together”. Det må siges!

Til slut undersøges 1000 checkpunkter ved performance check.

Guiden understreger at fremgangsmåden med meget manuelt arbejde sikrer den høje kvalitet, som Toyota biler er kendt for.

Grøn, gul og rød
Der er kontrollamper ned langs samlebåndet. Så længe lamperne er grønne forløber alt efter planerne. Hvis en arbejder har problemer skifter han til gul lampe og noget musik begynder at spille!

Så kommer værkføreren løbende og måske kan problemet løses på stedet. Kan det ikke det, så må arbejderen skifte til rød lampe og samlebåndet går i stå.

Vi får forklaret, at det bestemt ikke bliver opfattet som forkert at bede om hjælp eller evt. stoppe samlebåndet. For det er jo være langt værre, hvis en fejl passerer uafhjulpet! Sådanne episoder kan i givet fald føre til ændringer i produktionen.

Det forekommer dog indlysende, at det ikke kan være særlig fedt, at være personen, som igen og igen stopper båndet!

I flg. guiden er der et meget benyttet system til at foreslå ændringer i arbejdsgangene. I gennemsnit modtages der 13 ideer pr. arbejder pr. år, hvoraf 90% bliver fulgt. Udførte ideer bliver materielt belønnet, men det er nu ikke noget man lever fedt af, siger guiden.

Svejsehallen (body welding shop)
Denne del af fabrikken er nærmest klippet ud af en science fiction bog. Robotterne er virkelig overvældende.

Der udføres alle former for svejsning. Vi ser en gruppe robotter udføre punktsvejsning på et par karosserier. Herudover lasersvejses der, udføres CO₂-svejsning og der loddes.

Der modtages 400 forskellige udstandsede emner. Der udføres ca. 4500 svejsninger pr. bil. Samlebåndet kører i hak, så en bil stopper udfor en arbejdsstation med 8 forskellige robotter, der så skal koordinere deres arbejde. Det går jo ikke at de kommer i vejen for hinanden! Hvert stop tager 50 sekunder. I den linie vi ser, er der 65 robotter beskæftiget for at udføre 800 punktsvejsninger. 30 personer passer på det hele. Vi oplever faktisk at en robot går i stå og en værkfører kom rendende. Det tager flere minutter at udbedre fejlen, men værkføreren behøver ikke hjælp fra kollegerne.

Det generelle lysneivau er 500 lux, ikke af hensyn til robotterne, men af hensyn til reparationer. Ved inspektionsopgaver bruger de mellem 1500 og 2000 lux.

Toyota Kaikan Exhibition Hall
I tilknytning til virksomhedsbesøget besøger vi fabriksudstillingen, der er gennemrenoveret og gen-åbnet i februar 2005, betids nok før EXPO i nabolaget åbnede. Udstillingen ligger lige ved siden af Toyotas hovedkontor.

Der er mange Toyota biler. Os danskere er nu nok mest optaget af en anden teknologisk nyskabelse. Nemlig en besynderlig blanding af en golfbil og en elektrisk kørestol:



Vi får lov til at sidde i køretøjet og endda køre lidt med det. Man kan også blive ”lagt ned” mere komfortabelt og køretøjet kan både betjenes manuelt og køre af sig selv (har sensorer og kan programmeres).

Hvad køretøjet præcis skal bruges til er uvidst. Måske til transport af ældre mennesker som erstatning for de noget mere kluntede el-scootere, vi kender herhjemmefra. Men den fylder stadig meget i landskabet, og designet er i al fald ikke ”kun for ældre”. Lyset varierer helt frit og organisk. Køretøjet er helt lydløst.

Køretøjet er af den slags nye produkter, hvor man må sige: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til, men jeg MÅ eje sådan én!”

Læs mere om i-unit

De mest moderne AV-virkemidler er taget i brug. Hér bladrer Peter og Emil i et modelkatalog, der optræder på en gennemsigtig glasskærm (LCD) og som man bladrer i ved at man ”fejer” hen over siderne med hånden.